VI LØFTER MUSIKKEN OG VI LØFTER HINANDEN 

KØBENHAVNS ORIGINALE BØSSEKOR

FÆLLESSKAB LYDER SÅDAN

Copenhagen Gay Choir er et nyt københavnsk bøssekor skabt af Jan Lagermand Lundme og Michael Søndergaard. Koret består af 90 bøsser i alle aldre, der mødes en gang om ugen for at synge. Derudover holder vi workshops, events, koncerter og masser af fester.

Vi er usnobbede og vi er følsomme. Komplet gakkede. Vi synger for at give stemme til alt det, vi engang gemte, men nu tør stå ved sammen. Vi tror på, at musik kan åbne hjerter og når vi står dér, side om side, og stemmerne smelter sammen, føles det faktisk som en lille revolution.

Kan jeg blive medlem af koret?

Ja alle er velkomne til at komme og synge, uanset erfaring - ingen optagelsesprøver eller auditions. Bliv skrevet op på vores venteliste med det samme.

Hvad synger I for sange?

Vi synger pop, RnB, queer bangers, klassiske værker og gamle slagsange og eksperimenterer med alt det, vi endnu ikke vidste, vi elskede. Vi synger på både dansk og engelsk.

Hvad koster det at være med?

Kontingentet er 1000 kr. pr. semester - halv pris for studerende og arbejdsløse. Prisen dækker både korprøver med let forplejning og løbende undervisning.

Holder I koncerter?

Ja vi holder løbende koncerter og deltager i forskellige events i og omkring København. Følg os på Instagram for mere information.

Kan man booke koret til sit event?

Ja, vi kan godt komme ud og optræde til dit event. Vi lover nærvær, energi og masser af glitter. Skriv til os og lad os skabe en uforglemmelig oplevelse sammen.

HER HOLDER VI TIL

I Eliaskirken på Vesterbros Torv

Vesterbrogade 39, 1620 København V

Hver Mandag – 19:00-21:00